For de konkurrencelystne…
Slå rekorden i Danmarks længste picnictæppe
Få en oplevelse for hele familien, når vi d. 11/6 åbner op for oplevelses-ruten på Flyvestationen i Værløse.
Hop på cyklen, og se det smukke område med vild natur og masser af historie – vi garanterer en dag fyldt med oplevelser, både for store og små.
Medbring dit picnictæppe og vær med til at sætte Danmarks rekord
Tag jeres picnictæppe under armen og vær med til at sætte rekorden for Danmarks længste picnictæppe: Vi skal udover de 300 meter, som lige nu er sat af Odense By. Rekordforsøget sker søndag den 11. juni kl. 11.45 på Flyvestationen i forbindelse med den årlige Picnic Festival.
Rekordforsøget bliver en del af en større folkefest på Flyvestationen, som Picnic Festivalen om søndagen har udviklet sig til. Udover at deltage i rekordforsøget, så kan man opleve alt lige fra cykeltur og cykellegebane, vejfest med picnicjazz, historiske fly, pilotskole, spionløb, planteworkshop, byggemand bob og mange mange flere ting. Street Food madcyklerne sørger for picniclækkerier, så du behøver ikke engang tænke på at smøre madpakke.
Om flyvestationen i Værløse
Flyvestationen i Værløse blev nedlagt i 2004, og dets unikke område og smukke natur er der efter blevet genåbnet for offentligheden. Dette frodige område er et mekka for naturelskere, og her spottes ofte sjældne dyrearter- og fuglearter, hvilket gør området attraktivt for naturelskere og andre entusiaster.
Områdets militære fortid gør, at pladsen rummer en stort og åben asfaltbelagt strækning, og en række bygninger og hangarer som uden tvivl kan give historieinteresserede et sus af den kolde krig.
Den tidligere flyvestation er i dag et attraktivt område for kreative erhverv, bosætning og store oplevelser som flyveopvisninger og cykelevents. I 2016 åbnede Nationalmuseet Hangar 46, som udstiller sjældent militært materiel.