Fredtofteparken Picnicspot

Fredtofteparken – Picnicspot

Tæt på Farum Sø ligger den internationale skulpturpark, Fredtofteparken.
Fredtofteparken blev indviet i 1999 og viser 8 skulpturer i granit og marmor, som er udført af internationale skulptører fra blandt andet Tyrkiet, Danmark, Japan, Frankrig, Israel, Hong Kong og Sverige. Den israelske skulptør Yaël Artsi stod bag projektet.

Læs mere på www.furesoe.dk/skulptur

Mosegaarden i Værløse

Mosegaarden

Mosegaarden i Værløse er et charmerende lokalhistorisk museum. Da de første mennesker for omkring 6000 år siden begyndte at slå sig ned i Farum og dyrke jorden, var det naturen, der trak dem til. Og sådan har det været siden. I middelalderen voksede landsbyerne frem, i begyndelsen af 1900-tallet skabte Slangerupbanen stationsbyen, og efter 1945 udviklede Farum sig til en moderne forstad.

Ved Mosegaarden ligger husmandsstedet Gadekærshuset, landsbysmedjen og trykkerimuseet om Kajs Avis 1945-2006.
Mosegaarden har borde og bænke, hvor du kan spise din medbragte picnic.

www.furesoemuseer.dk

10/6 & 11/6 kl. 11-17 – ”Captured Letter” i Skovhuset

 

Den 10. og 11. juni kan du opleve “Captured Letter” gratis i Skovhuset ved Søndersø

Yli-Mäyry hører blandt Finlands mest berømte nutidige kunstnere og har over 300 soloudstillinger bag sig. Hun har både studeret kunst, på Akademiet i Stuttgart, samt statskundskab på universitetet i Helsinki.

Nøgleelementerne i Yli-Mäyrys værk er lys, skygge og ild: Ild er essentielt i menneskets udviklingshistorie og kan i hendes øjne sidestilles med kunst. Hun arbejder dels med maleri, hvor hun fortrinsvis med spatel fordeler de rene, stærke pigmenter i store partier henover lærredet, dels med skulptur, som udformes i Muranoglas – ligeledes i stærke, lysende (ild)farver.

Motiverne i de fabulerende, ekspressive værker er centreret om mennesket og dets rolle i verdens stærkt voksende, urbant dominerede miljøer, og dets deraf følgende voksende fremmedgørelse i forhold til naturen

Læs mere om Skovhuset og udstillingen her!

Adresse: Skovhuset ved Søndersø, Ballerupvej 60, DK – 3500 Værløse

Udstillingen løber fra 8.april til 18. juni

10/6 kl. 10-16 – Særudstilling i Immigrantmuseet

 

Danmarks eneste immigrantmuseum fortæller i faste og skiftende udstillinger om menneskers rejser til Danmark gennem tiderne. Om de tilrejsendes skikke, sprog og mad og den indflydelse, de har haft på samfund, regler og mennesker.

Immigrantmuseet ligger i Farum Kulturhus og  lørdag den 10.6 er der åbent kl.10.00-16.00 med rig mulighed for at opleve den aktuelle udstilling om Peter Lassen fra Farum og den danske udvandring til USA.

Fri entré.

Læs mere om Immigrantmuseet her!

Arrangør

Picnic Expo Viva

Expo Viva ApS
CVR nr. 30 35 59 97

i samarbejde med

Kontakt

Picnicfestival

E-mail: info@picnicfestival.dk
Telefon: 21 20 75 85
CVR nr. 30 35 59 97

Cookie- & Privatlivspolitik 
Copyright © 2019 Expo Viva ApS
All rights reserved

English