Købmandsmuseet Cornelen

Købmandsmuseet Cornelen

I den gamle købmandsbutik Cornelen er der pustet liv i hjemmet og butikken, der er bygget op som en typisk butik på landet i 1930’erne. Der er mulighed for en lille rundvisning i købmandshjemmet og for at gøre en handel i butikken. I butikken findes der varer overalt som det var sandsynligt på daværende tidspunkt.

Gratis adgang.

Læs mere om Cornelen her

Adresse: Stavnsholtvej 186, 3520 Farum
Åbent: Første og sidste søndag i måneden kl. 13-16.
Lukket: Januar, juli og august

Galaksen Kulturhus

Galaksen Kulturhus

Kombiner din udflugt med et besøg i Galaksen, hvor du kan opleve teater og koncerter for både børn og voksne.

Galaksens børneklub: Lille Bjørn præsenterer hver sæson teater og koncertoplevelser i børnehøjde. Her kan hele familien samles om shows med kendte kunstnere fra Ramasjang, intime koncerter og teaterforestillinger for de små og gratis børnerytmik.

Børnearrangementerne i Galaksen varer typisk en time, og er et oplagt besøg i forbindelse med en udflugt i Furesø.

For de voksne rummer Galaksens program med alt fra de største danske navne på musikscenen til teater, danseforestillinger, nycirkus, foredrag og gratis lørdagsjazz en gang om måneden.

Galaksen ligger centralt placeret i Værløse Bymidte, lige ved Værløse Station, så det er let at komme til og fra både offentlig transport og Furesøs skønne natur.

Læs mere om Galaksens tilbud her

Immigrantmuseet

Immigrantmuseet

Immigrantmuseet er Danmarks eneste immigrantmuseum, der fortæller i faste og skiftende udstillinger om menneskers rejser til Danmark gennem tiderne. Om de tilrejsendes skikke, sprog og mad og den indflydelse, de har haft på samfund, regler og mennesker. Museet ligger i Farum Kulturhus.

 

Find åbningstider m.m. på www.furesoemuseer.dk

Adresse:  Stavnsholtvej 3, 3520 Farum

 

Kunst og kulturelle events

Både betalings- og gratis arrangementer

Oplev koncerter, skuespil, kunst- og kulturoplevelser, når Furesøs kulturhuse ruller sig ud. Galaksen, Farum Kulturhus og Skovhuset ved Søndersø byder alle på et varieret udvalg af musik og kunst af både professionelle udøvere og amatører.

I Farum kan du også besøge den internationale skulpturpark, der huser otte unikke skulpturer i granit og marmor.

FARUM KULTURHUSStavnsholtvej 3, 3520 Farum Gallerier, Immigrantmuseet, café, biograf og gårdhave tæt på Farums overdækkede handelsstrøg. www.farumkulturhus.dk

SKOVHUSET VED SØNDERSØBallerupvej 60, 3500 Værløse Udstillinger og koncerter med unik beliggenhed i Skovhuset midt i naturen med udsigt over Søndersø. www.skovhus-kunst.dk

SKULPTURPARKENFarum Hovedgade 43, 3520 Farum Skulpturpark fra 1999 ved Farum Sø med otte skulpturer i marmor og granit udført af 8 internationale billedhuggere. www.furesoe.dk/skulptur

GALAKSENBymidten 48, 3500 Værløse Teater- og koncertscene tæt på Furesø Biblioteker og Borgerservice, Værløse Bio og Café samt Værløse Bymidte. www.galaksen.dk

Kumbelhaven - skulpturer

Kumbelhaven

Trænger junior til at løbe krudtet af sig? Så tag op i Kumbelhaven, som er en park midt i Farum.
Her finder du en legeplads, som er perfekt til vuggestuebarnet. Du kan også gå på opdagelse i Piet Hein, som har givet et stort aftryk på parken.
Han har blandt andet været med til at lave en labyrint samt forskellige bronzeskulpturer, fx Danmarksgloben, som du kan se. Og lokker lidt shopping efterfølgende, ligger parken et stenkast fra Furesøs loppemarked og indkøbscenter/kulturhus.

Læs mere om Kumbelhaven her

Arrangør

Picnic Expo Viva

Expo Viva ApS
CVR nr. 30 35 59 97

i samarbejde med

Kontakt

Picnicfestival

E-mail: info@picnicfestival.dk
Telefon: 21 20 75 85
CVR nr. 30 35 59 97

Cookie- & Privatlivspolitik 
Copyright © 2019 Expo Viva ApS
All rights reserved

English