07 jun2017
Written by picnicfestival. Posted in
Tag jeres picnictæppe under armen og vær med til at sætte rekorden for Danmarks længste picnictæppe: Vi skal udover de 300 meter, som lige nu er sat af Odense By. Rekordforsøget sker søndag den 11. juni kl. 11.45 på Flyvestationen i forbindelse med picnicfestivalen.
Rekordforsøget bliver en del af en større folkefest på Flyvestationen, som picnicfestivalen om søndagen har udviklet sig til. Street Food madcyklerne sørger for picniclækkerier, så du behøver ikke engang tænke på at smøre madpakke.
Adresse: Værløse Flyvestation, Bringevej, 2760 Måløv
24 maj2017
Written by picnicfestival. Posted in
(Farum, Kirke Værløse, Flyvestationen, Søndersø, Hareskovby og retur)
Turguide John Mynderup, Laketours.dk, krydrer turen med fortællinger om natur og historier fra stenalderen og frem til i dag.
Vi mødes ved Farum Station lørdag d. 10/6 kl. 09.45.
Afgang kl. 10.
Længde ca. 20 km, varighed inkl. stop ca. 5 timer
Vi kører nord om Farum Sø (Nationalpark Mølleåen) gennem Farumgård og den gamle Farum By.
Via kunstnerbyen kommer vi til bronzealderhøjen Ryethøj, hvor vi kan se Roskilde Domkirke i godt vejr.
Derfra fortsætter turen til bæruniverset Rokkedyssegård (1. stop), hvor der bydes på en forfriskende sommerdrik.
Herfra videre til den nye bydel Laanshøj og over Flyvestation Værløse langs den sydlige Søndersø, hvor der gøres stop ved en eller to af MENY’s smagsstationer på picnicruten omkring Søndersø (2. stop)
Turen fortsætter gennem skoven til Bryggeri Skovlyst (3. stop) og videre til MTB-Tours (4. stop), hvor turens sidste besøg krydres med picnicjazz, inden tilbageturen.
Vi cykler tilbage til Søndersø og følger stien nord om søen, indtil vi møder Soldaterstien og trækker cyklen op til Kirke Værløsevej for at køre forbi svømmehallen og den nye idrætshal ved Søndersøskolen. Herfra videre gennem Baunesletten og tilbage til Farum Station.
Hvis nogle af deltagerne har lejet cykler på Farum Station, kan de også tilbageleveres i Hareskoven eller man kan tage cyklen med på toget tilbage til Farum, hvis ruten føles for lang.
I samarbejde med Furesø Kommune kan du låne en gratis picniccykel til turen. Forhåndsbookes på booking@mtb-tours.dk. Begrænset antal.
Cykelturen er gratis, men grundet begrænset antal pladser, reserveres plads her.
23 maj2017
Written by picnicfestival. Posted in
I anledning af Picnicfestivalen kan du leje eller låne en gratis picniccykel inkl. cykelhjelm, hvis ikke du allerede selv er godt kørende.
Furesø Kommune tilbyder de første 40, der booker, at prøve cykellivets glæder ganske gratis. Herefter betales en symbolsk leje.
De hurtige kan ovenikøbet vælge mellem almindelige cykler, elcykler og mountainbikes.
Cyklerne forhåndsbookes på booking@mtb-tours.dk og udleveres lørdag d. 10/6 fra hhv. MTB Tours i Hareskovby og Farum Station og søndag d. 11/6 hos MTB Tours og på Flyvestationen.
Begge dage i tidsrummet kl. 09.30-16.00.
Ved booking bedes du oplyse følgende:
Cykeltype – MTB eller Turcykel
Antal
Herre
Dame
Højde
Opsamlingssted, dag, tidspunkt
Begrænset antal, så kom hurtigt til tasterne.
23 maj2017
Written by picnicfestival. Posted in
Picnic festival aktiviteter søndag d. 11/6
Få en oplevelse for hele familien, når vi d. 11/6 åbner op for oplevelses-ruten på Flyvestationen i Værløse.
Hop på cyklen, og se det smukke område med vild natur og masser af historie – vi garanterer en dag fyldt med oplevelser, både for store og små.
Flyvestationen i Værløse
Flyvestationen i Værløse blev nedlagt i 2004, og dets unikke område og smukke natur er der efter blevet genåbnet for offentligheden. Dette frodige område er et mekka for naturelskere, og her spottes ofte sjældne dyrearter- og fuglearter, hvilket gør området attraktivt for naturelskere og andre entusiaster.
Områdets militære fortid gør, at pladsen rummer en stort og åben asfaltbelagt strækning, og en række bygninger og hangarer som uden tvivl kan give historieinteresserede et sus af den kolde krig.
Den tidligere flyvestation er i dag et attraktivt område for kreative erhverv, bosætning og store oplevelser som flyveopvisninger og cykelevents. I 2016 åbner Nationalmuseet Hangar 46, som udstiller sjældent militært materiel.
Medbring mad eller book en lækker picnicboks
I har nu mulighed for at booke en af vores lækre picnicbokse, som alle er sammensat af udvalgte råvarer, og som indeholder lidt for enhver smag.
I skal naturligvis også være velkomne til at medbringe egen mad, eller smage på fristelserne undervejs i de udvalgte food trucks med et lokalt tvist, ved Hangar 2 og Vejfesten.
Leg spion for en dag
Små og store legebørn kan få lidt ekstra ud af besøget ved at trække i skæg og biller, og lege spion for en dag. Find materialer på www.furesoe.dk/missionspion
Program for picnic på flyvestationen
Kl. 10-16, lørdag + Søndag, Jordbærpicnic i jordbærmarken på Rokkedyssegaard (B)
Kl. 10-16, leje af cykler (begrænset antal, forhåndsbooking via picnicfestival.dk)
Kl. 10-16, Nationalmuseet holder åbent hus i Hangar 46 – gratis entré denne dag
Kl. 11-14, Lav din egen 1984 kludedukke
Kl. 12-14, Oplev figurspillerne i ”Det store slag i miniformat”
Guidet rundvisning kl. 13 & 14, kr. 50,-
Kl. 12-15, ”Kys Paven” – ceremoni med taler og akustisk musik (se picnicfestival.dk)
Hangar 2
Kl. 10-15, Historiske fly og højtflyvende fortællinger serveret ved picnicbordene
Kl. 10-10.30 & 15.30-16, Se de gamle veteranfly ankomme og lette på den store startbane, som er afspærret i dette tidsrum.
Kl. 11 & 13, Pilotskole for børn
Kl. 11-16, Spionløb for børn og barnlige sjæle
Kl. 11-16, Leg som din tipoldefar
Kl. 11-13, Klog Picnic – lån en rygsæk, gå på opdagelse og bliv klogere på naturen
Nybyggernes vejfest
Kl. 11-16, Cykellegebane for mindre børn, hinkeruder & sjippesjov
Kl. 11-15, Lav din egen økopicnic surprise til familiens picnickurv (for børn)
Kl. 11-15, Planteworkshop – Sådan indretter du din egen køkkenhave
Kl. 11-15, Byggemand Bob for en dag
Kl. 11-15, Hør om visionerne for Flyvestationen som nytilflytter
Kl. 11-13, Picnicjazz & Hula Hop Along – Oplev Hulahopdronningen Miss Mia’s og prøv selv (medbring gerne egen hulahopring).
Kl. 11-15, Picnicmarked med Food Trucks med et lokalt tvist
Kl. 11.45, Danmarks længste picnic (medbring dit picnictæppe og vær med til at sætte Danmarks rekord)
Kl. 12, Borgmester Ole Bondo Christensen klipper picnicbåndet til Danmarks længste picnic
Kl. 12-14, Geocaching, GPS-baseret skattejagt på Flyvestationen
Oplevelsesrute på Flyvestationen.
Find alle de bedste picnic-spots, og planlæg jeres rute med dette kort over flyvestationen.
Hent kortet her, eller få det trykte kort udleveret på dagen. (Klik på kortet for at downloade).
