For den cykelglade familie….
Tag på oplevelses picnic på Flyvestationen
Få en oplevelse for hele familien, når vi d. 11/6 åbner op for oplevelses-ruten på Flyvestationen i Værløse.
Hop på cyklen, og se det smukke område med vild natur og masser af historie – vi garanterer en dag fyldt med oplevelser, både for store og små.
Medbring mad eller book en lækker picnicboks
I har nu mulighed for at booke en af vores lækre picnicbokse, som alle er sammensat af udvalgte råvarer, og som indeholder lidt for enhver smag.
I skal naturligvis også være velkomne til at medbringe egen mad, eller smage på fristelserne undervejs i de udvalgte food trucks med et lokalt tvist, ved Hangar 2 og Vejfesten.
Flyvestationen i Værløse
Flyvestationen i Værløse blev nedlagt i 2004, og dets unikke område og smukke natur er der efter blevet genåbnet for offentligheden. Dette frodige område er et mekka for naturelskere, og her spottes ofte sjældne dyrearter- og fuglearter, hvilket gør området attraktivt for naturelskere og andre entusiaster.
Områdets militære fortid gør, at pladsen rummer en stort og åben asfaltbelagt strækning, og en række bygninger og hangarer som uden tvivl kan give historieinteresserede et sus af den kolde krig.
Den tidligere flyvestation er i dag et attraktivt område for kreative erhverv, bosætning og store oplevelser som flyveopvisninger og cykelevents. I 2016 åbnede Nationalmuseet Hangar 46, som udstiller sjældent militært materiel.
Klik på billede for print-venlig pdf: